Nyt badeværelse
Få rådgivning til de bedste løsninger
Håndværket skal naturligvis være i orden. Kun sådan får du et holdbart resultat. Men ønsker du et badeværelse, som du bliver ved med at være glad for i mange år frem, er det en rigtig god idé at få rådgivning om løsninger og materialer. Det, der er pænest i indretningsbladene er ikke altid det mest holdbare eller det, der holder sig bedst over tid.
Det er ofte dyrt at hyre en ekstern rådgiver, som eksempelvis en indretnings- eller bygningsarkitekt. Vælger du Murerfirmaet Brogaard til at udføre arbejdet på dit nye badeværelse, bistår murermester Jan Egede Christensen dig meget gerne med rådgivning om stort og småt i forbindelse med dit badeværelsesprojekt. Så behøver du ikke at hyre flere rådgivere.
Gode råd: Få et badeværelse, der holder
Der er mange ting at være opmærksom på, hvis badeværelset skal forblive pænt i fremtiden. For eksempel vælger rigtig mange store fliser til badeværelsets gulve og vægge. Men de store fliser bliver faktisk hurtigere slidte og grimme at se på, fordi fugerne imellem dem er meget større end mellem mindre fliser.
Selv de detaljer, der virker små, kan have enorm betydning for vedligeholdelsen og udseendet over længere tid. Mange vælger den hvide fugefarve mellem badeværelsets fliser. Men den bliver meget hurtigt beskidt at se på. Derfor kan det være rigtig fornuftigt at vælge en mørk farve i stedet for. Det gør vedligeholdelsen nemmere og sparer dig for en masse knofedt og rengøringsfrustrationer i fremtiden.
Løsninger, der giver mere lys er ofte eftertragtede. Men hvilke materialer skal du vælge, for at få den mest optimale belysning på dit badeværelse? En glasvæg i stedet for en lukket brusekabine er ofte en rigtig god løsning, når lyset skal lukkes ind.
”Det handler først og fremmest om vedligeholdelse. Udseendet er naturligvis vigtigt, men et pænt badeværelse, hvor der ikke er tænkt på vedligehold bliver ikke ved med at være pænt. Som kunde er man ikke nødvendigvis altid klar over, hvilke løsninger, der er de nemmeste at vedligeholde. Men jeg har lavet badeværelser i mange år. Jeg kender de smarte løsninger og jeg vil rigtig gerne hjælpe mine kunder med at få et badeværelse, de bliver glade for.”