Nybyggeri

Skal du bygge nyt?

Tag os med på råd og få det bedste resultat – også om 20 år.​

​Det er populært at kaste sig ud i sit eget byggeprojekt, når man står overfor at skulle finde sig et nyt hjem.

Ofte er muligheden for at kunne designe sit hjem ned til mindste detalje enormt tiltrækkende for nye husejere. Hvilke gulve skal der være i vores nye hjem? Hvor skal vinduerne placeres? Hvilken farve skal murstenene have? Og hvordan skal terrassen se ud?

Vedligeholdelse og holdbarhed er essentielt

Alt det, og meget mere, er man selv herre over, hvis man vælger at bygge sit eget hus. Rigtig mange ved godt, hvordan de ønsker, at deres nye hus skal designes og bygges. De har holdninger til materialernes udseende, køkkenets funktionalitet og badeværelsets indretning.

Men langt de fleste af os er ikke eksperter i byggematerialernes vedligehold og holdbarhed over tid.

Det betyder, at mange risikerer at udvælge materialer baseret primært på udseende og øjeblikkelig funktionalitet, når de påbegynder byggeprojektet. Problemet er bare, at materialer, der er svære at vedligeholde, har langt lavere holdbarhedstid end materialer, hvor der er tænkt over vedligeholdelses mulighederne.

Vælger man de forkerte materialer, er huset uden tvivl flot, nyt og fuldstændig efter bogen de første fem eller 10 år. Men hvad med bagefter? Når badeværelsesfliserne bliver gullige? Når vinduesmalingen krakelerer?

 

Få et hus, der holder – også om 20 år

Hos Murerfirmaet Brogaard har ejer og murermester Jan Egede Christensen mange års erfaring med husbyggeri og renovering.

Og kender de løsninger, der er holdbare både nu og på længere sigt.

Derfor tilbyder han også sin ekspertise og rådgivning både før- og under dit byggeprojekt.

Vidste du for eksempel, at vinduer i trærammer kræver rigtig meget vedligeholdelse over tid?

Selvom trævinduer kan give huset en lidt mere hyggelig sjæl, så kræver de langt mere vedligeholdelse end vinduer i en træramme beklædt med aluminium. Vinduesrammer af træ har en god isoleringsevne, fordi træet holder på varmen. Men de er ikke særlig modstandsdygtige overfor vind og vejr, og det betyder, at de skal males og vedligeholdes jævnligt.

Derfor kan det være en rigtig god idé at vælge en løsning, hvor trærammen er beklædt med aluminium på ydersiden. På den måde får du både træets gode isoleringsevne, det pæne udseende, og aluminiummets vejrbestandighed.

Når du bygger et hus, kan det også være en rigtig god idé at overveje at bygge det med gesims. En gesims er en vandret overgang mellem husets tag og husets ydervæg. En gesims’ funktion er at beskytte husets gavle og facade ekstra mod vind og vejr, og det giver mindre vedligehold over tid. Hvis du drømmer om et vedligeholdelsesfrit hus, så er det altså værd at overveje, om en gesims skal være en del af designet.